Costa Blanca
 |
 | INFO: |
|
|
 |
Costa Blanca, den hvide kyst. Denne kyststrækning består, kilometer efter kilometer, af hvide brede sandstrande.
Disse strande er nogle af de absolut bedste i Europa.
Kysten og indlandet har alt hvad hjertet kan begære. Høje bjerge, lavland, formidable strande, små og store byer med spansk atmosfære og rig kultur, spanske egnsretter, vine og alskens spanske specialiteter.
Hvert år vælger mange skandinaver at købe bolig på Costa Blanca. De fleste idet de ønsker en fast feriebolig, men stadig ønsker flere at bosætte sig permanent.
Hvorfor så mange ønsker lige præcis dette område, skyldes dels områdets klima, natur og kultur, men også det forhold at det er nemt og billigt at komme til og fra området fra Skandinavien, via Alicante lufthavn. Flere selskaber flyver dagligt mellem Danmark og Alicante. Selskaberne på destinationen, Danmark - Alicante udgøres blandt andre af Sterling og Ryan Air, som gør det muligt at flyve til spotpriser.
Den største by på Costa Blanca er Alicante. Byen har en lang historie som havne og fæstningsby. Man kan således besøge det gamle fæstningsværk på toppen af bjerget. Udsigten over byen og Middelhavet er formidabel.
Byen byder på en flot havnefront med maritim stemning og med cafeer, restauranter og palmetræer lige ud til havnebassinerne.
Her i havnen ligger de store krydstogtskibe til på deres vej rundt i Middelhavet og hundredvis af private lystsejlere holder til her.
Af andre byer på Costa Blanca skal nævnes Elche, Santa Pola, Denia, Benidorm, Altea, Torrevieja, Orihuela, Ciudad Quesada, Guardamar og mange flere. Alle med hvert deres særpræg, traditioner og spanske stilarter.
Om man ønsker kystbyer eller ønsker at være en smule indland, har Costa Blanca det hele. Altid er man tæt på hav og natur og aldrig langt fra de gamle historiske byer med mange alsidige tilbud.
|
|
|
|
 |
|
Telefon 0034 648 164 834 |
|
|